Hvordan foregår det til indfødsretsprøven?

Hvordan foregår det til indfødsretsprøven?

Når du skal til din indfødsretsprøve, er der et sæt bestemte regler du skal følge under prøvetagningen. Det er godt at være opmærksom på dem og have læst dem igennem et par gange, inden du skal til prøven.

Først og fremmest, kom mindst 20 minutter før. Det er vigtigt at være i god tid, hvis der nu skulle være bump på vejen.

Når prøven går i gang, vil den tilsynsførende dele prøvesættet ud. Det skal du skrive cpr-nummer, navn og prøvenummer på. Mener du, at du har besvaret et af spørgsmålene forkert, skal dette rettes indenfor prøvetiden. Det skal være tydeligt, at du har rettet. Dvs. Du skal svare det svar du mener er forkert over.

Du må ikke medbringe ordbøger, mobiltelefon eller andet teknisk udstyr.

Du må ikke tale med de andre prøvedeltagere under prøven.

Du skal række hånden op, hvis du ønsker kontakt med tilsynsførende.

Du må ikke rejse dig eller forlade din plads uden godkendelse. Heller ikke, hvis du skal på toilettet.

Du må ikke tage opgavesættet med udenfor prøvelokalet.

Du må ikke forlade din plads, før den tilsynsførende har taget din opgave og dokumenteret modtagelsen.

Hvis du overtræder nogle af disse regler, kan du risikere at blive bortvist. Så det er vigtigt at overholde dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *