Jeg er dansker

Jeg er dansker

Er man dansker selvom man ikke har dansk statsborgerskab? Er det danske statsborgerskab den gyldne billet for at kunne kalde sig selv dansker? Er man virkelig først dansker når man har bestået den danske statsborgerskabsprøve, og fået dansk statsborgerskab? Er det tilladt at føle sig dansk uden det danske statsborgerskab?

Kan det virkelig passe, at man først er dansker når man har bestået den danske statsborgerskabsprøve, og fået dansk statsborgerskab?

Dansker

Googler man: ”Definition på dansker” kommer følgende frem:

Danskere. En dansker betegner en person fra Danmark. Betegnelsen kan imidlertid i forskellige sammenhænge afgrænses mere præcist på forskellige måder: som indbyggerne i Danmark, som danske statsborgere eller mere bredt som personer, der føler et kulturelt tilhørsforhold i bred forstand til Danmark.”

En dansker betegner en person fra Danmark.
En dansker betegner en person fra Danmark.

Ovenstående googlede definition på dansker er som udgangspunkt bred. Men spørger man en gruppe mennesker, om hvornår man er dansk – vil svaret garanteret variere meget.

Spørger man til gengæld en som endnu ikke har dansk statsborgerskab, men har et kulturelt tilhørsforhold til Danmark – vil størstedelen nok svare at de er danskere. For hvorfor skulle det danske statsborgerskab afgøre om man er dansker eller ej? I dag kan størstedelen af de som er født og opvokset i Danmark, med to danske forældre – ikke engang bestå den danske statsborgerskabsprøve.

Jeg føler mig dansk

Desange er snart 22, snart 23 år. Desange kom til Danmark da hun var lige knap 10 år gammel. Hun kom hertil som kvoteflygtninge, sammen med sin mor og fem søskende. Hun er den tredje yngste i søskendeflokken.

Desange har endnu ikke dansk statsborgerskab, men hun har alligevel været her siden hun var knap 10 år gammel. Det vil altså sige, at hun nu har brugt mere tid i Danmark, end hun har i det land hun oprindeligt kommer fra. Så er hun vel det man kalder Dansker?

Spørger man Desange selv, om hun føler sig dansk, svare hun følgende:

Det om jeg føler mig dansk… Jeg har altid hadet at få det spørgsmål.

Men jeg må nok indrømme, at jeg nok føler mig mere dansk end afrikaner.

Jeg har jo altid boet i Danmark. Nu i længere tid, end jeg har boet andre steder.

Stort set alle mine veninder er danske. Min kæreste er dansk. Mine svigerforældre er danske. Mine klassekammerater er danske. Hende der sidder bag kassen, er dansk.

Altså, jeg kan jo ikke undgå at føle mig mere dansk, end afrikansk.

Når det er sagt, gør jeg dog stadig alt hvad jeg kan for at beholde de bedste værdier jeg har fra mit hjemland. Jeg holder fast i mit modersmål. Jeg sørger for, at min mor lærer mig flere afrikanske opskrifter. Jeg prøver så godt jeg kan at lære min søn mit modersmål.

Jeg ville blive ked af det, hvis jeg fuldstændig mistede det jeg kom fra.

Jeg mener det er vigtigt altid at have det med sig.

Så ja, jeg føler mig som en dansker, men jeg er også afrikaner.

Jeg har bare lært at tage det bedste med fra begge kulturer.

Så når alt kommer til alt. Er det så i virkeligheden det danske statsborgerskab som afgør om hvorvidt en person er dansker eller ej?

Handler det i virkeligheden ikke om hvordan man føler sig? Om man føler sig dansk eller ej?

Man vil altid kunne blive nægtet det danske statsborgerskab, i form af hvis man ikke lever op til de krav der er stillet for at få det og hvis man ikke består den danske statsborgerskabsprøve. Men følelsen af hvorvidt man føler sig dansk eller ej. Den er der aldrig nogen der vil kunne nægte en.

I sidste ende, handler det måske i virkeligheden – som Desange nævner at tage det bedst med fra de forskellige kulturer.