Hvordan forbereder man sig til en indfødsretsprøve?
Efter at statsborgerskabstesten er blevet afskaffet til fordel for en indfødsretsprøve, er der blevet offentliggjort noget officielt læremateriale som man kan benytte sig af. Dette er helt sikkert en stor hjælp inden prøven. Der findes både tekst og lyd i disse materialer, og de giver en god forberedelse til 35 ud af de i alt 40 spørgsmål. Dette betyder altså at lærematerialet dækker over emner som dansk kultur, historie og samfundsforhold, men at lærematerialet ikke kan give forberedelse til de sidste 5 spørgsmål der omhandler aktuelle emner. Det betyder altså at det er en god idé selv at holde sig opdateret på vigtige begivenheder i f.eks. politik. Dette kan man gøre ved at læse avis, gå ind på nyhedssites, gennem radioen eller lignende.
Det er også en god idé at kigge lidt på tidligere prøver. Dette kan naturligvis ikke erstatte forberedelse igennem det officielle læremateriale, men det kan give et godt fingerpeg om hvordan indfødsretsprøven er opbygget. Hvert år, efter prøvernes afholdelse, bliver spørgsmålene oftest offentliggjort på forskellige nyhedssider. Her kan man så tage testen og så se hvor mange fejl man får. Der findes også en masse bøger på bibliotekerne rundt omkring i landet som er rettet mod folk der tager indfødsretsprøven, som giver hjælp og vejledning.