Hvem er indfødsretsprøven for?
I princippet er indfødsretstesten for alle udlændinge der ønsker at få dansk statsborgerskab, så de kan bo i Danmark, få et dansk pas og stemme ved valget. Der findes særlige regler for børn og visse andre grupper, men helt generelt er det Folketinget der tildeler udlændinge statsborgerskab. Et af kravene for at ansøge om statsborgerskab er en bestået indfødsretsprøve. Du kan både tage den hvis du er ved at søge om statsborgerskab, eller hvis du ønsker at søge statsborgerskab. Det er således ikke et krav at du allerede er i gang med en ansøgning inden du tager op til indfødsretsprøve. Til gengæld er det et krav at du har bestået prøven for at kunne få dansk statsborgerskab, sammen med de øvrige betingelser der gælder for dette.
I december 2015 blev statsborgerskabstesten afholdt for sidste gang, og blev i stedet afløst af en indfødsretsprøve. Derudover blev den såkaldte særlige indfødsretsprøve også afskaffet. Hvis du har taget netop denne særlige prøve mellem 2008 og til og med december 2013, kan du stadig bruge dit gamle prøveresultatet i din ansøgning, men har du taget den gamle prøve efter denne periode, skal du nu op til den nuværende indfødsretsprøve.