Hvordan fungerer indfødsretsprøven?
Når du tager en indfødsretsprøve, også kendt som en statsborgerskabstest, skal du basalt set svare på 40 spørgsmål omhandlende Danmark. Spørgsmålene er ud fra nogle forskellige kategorier, som for eksempel samfundsforhold, kultur og historie, og derudover er der 5 spørgsmål om aktuelle emner og 5 om danske værdier. Prøven varer omkring 45 minutter. Du må maksimalt have 8 fejl, altså skal du have svaret rigtigt på 36 spørgsmål ud af 45 i alt. Du skal svare korrekt på mindst 4 ud af 5 af spørgsmålene om danske værdier.
Spørgsmålet fungerer således at du får selve spørgsmål og nogle forskellige valgmuligheder (en multiple choice-test). Der må kun vælges et svar for hvert spørgsmål. Undervejs må du gerne rette i dine svar, hvis du tror at du har svaret forkert på et spørgsmål. Når du tager afsted til indfødsretsprøven, er det vigtigt at du kommer i god tid og sørger for at have den rigtige legitimation med. Ellers bliver du ikke lukket ind. Lokalet åbner ca. 10 minutter inden prøven starter, hvor du så skal være på plads. Inde i lokalet vil der gå nogle tilsynsførerende rundt, som sikrer sig at der ikke forekommer snyd og at alle kan tage prøven uden problemer. Det er forbudt at have enhver form for hjælpemidler med, om det så er ordbøger eller mobiltelefoner. Man må faktisk heller ikke gå på toilettet under prøven, men man skal i stedet vente på prøvens afslutning.