Forfatter: denkor

Den danske skoletradition

Den danske skoletradition

Står du og skal op til den kommende indfødsretsprøve? Måske du allerede har været oppe før? Måske dette er din 2. eller 3. gang? I så fald er du nok i gang med diverse forberedelser til den store danske indfødsretsprøve. Men har du overvejet at sætte dig ind i den danske skoletradition og lære mere om det? For hvad ved du egentlig om den danske skoletradition? Måske noget der kunne være en fordel til den kommende indfødsretsprøve?

En ting der er værd at vide, hvis du står og skal op til den danske indfødsretsprøve, er at den danske skoletradition er helt speciel.
Danmark er nemlig anderledes end så mange andre lande, når det kommer til skole traditionen og pligten til at lærer og få undervisning.

Skole traditionen i Danmark

 danske skoletradition

I Danmark er der til forskel fra så mange andre lande, pligt til undervisning. Faktisk er der i Danmark 10 års undervisningspligt. Der er dog ingen skolepligt. Dette betyder altså, at du som forældre eller værge selv har ret til at vælge hvordan dine børn skal undervises, så længe de mindst får 10 års undervisning.

Langt de fleste forældre eller værger vælger dog at sende deres børn i folkeskole, friskole eller privatskole.

Der er dog også regler for hvornår børn i Danmark skal begynde at få undervisning. Det skal de nemlig fra august i det kalenderår hvor barnet fylder seks år. Der er dog mulighed for, at forældre kan lade deres børn begynde i børnehaveklasse et år tidligere, altså i det kalenderår hvor barnet fylder fem år. Dette kræver dog, at barnet fylder fem år inden den 1. oktober og at barnet er mentalt klar til at starte tidligere. I visse tilfælde, er det også muligt at lade barnet begynde i skole et år senere.
Som hovedregel begynder barnet i børnehaveklassen i en folkeskole, friskole, privatskole eller andet – hvis der er planlagt anden undervisning til barnet.

I Danmark er det kommunen der har ansvaret for, at alle børn enten bliver indskrevet i en folkeskole, friskole, privatskole eller får undervisning et andet sted fra. Det skal dog understreget, at det skal være på sammen niveau med det der normalt ville kræves af et barn i folkeskolen.

Så står du og skal op til den kommende danske indfødsretsprøve, er det altså ekstremt vigtigt at huske på at den danske skole tradition skiller sig ud fra mange andre landes skole traditioner.


Økodag, slip køerne fri

Økodag, slip køerne fri

Har du hørt om økologisk landbrug? I økologisk landbrug bruges der langt færre sprøjtegifte til planterne og mindre medicin til dyrene. Dyrene går også frit i sammenligning med konventionelt landbrug hvor der er andre regler for plads og anvendelse af pesticider.

Når du skal til test i dansk indfødsret, kan der også forekomme spørgsmål om landbrug, da det er den største indtægtskilde i Danmark samlet set.

I Danmark vokser denne type landbrug, fordi der er efterspørgsel på økologiske varer fra de danske forbrugere. Danskere er meget kvalitetsbevidste og interesseret i støtte et bæredygtigt samfund,og fordi de ønsker at deres børn vokser op i en ren verden.

Nogle landmænd vælger at holde køerne på stald vinteren over af praktiske årsager, men de går stadig frit omkring og har et blødt leje at hvile sig på. Køer kan nemlig ødelægge græsmarkerne, hvis de går og træder på dem hele vinteren med deres klove.

I april slås dørene op for køerne og man siger at køerne danser

I 2005 åbnede en række landmænd gårdene op for offentligheden, for dem der godt kunne tænke sig at se hvordan en rigtig ko bor, og se dem springe ud i foråret. Dagen kaldes for ”Slip køerne løs”og er blevet et tilløbsstykke for både børn og voksne. Dagen er åben for alle der har lyst til at besøge gårdene.

Så måske var det en ide at tage din familie under armen og forberede din test i dansk indfødsret, ved at besøge en dansk øko gård og se køerne danse, søndag den 15. april 2018.

Bien connaître le Danois : une astuce clé pour réussir l’examen de nationalité danoise?

Bien connaître le Danois : une astuce clé pour réussir l’examen de nationalité danoise?

Le Danemark est réputé pour avoir l’examen de nationalité danoise le plus difficile d’Europe avec des critères très exigeants. C’est pour cela qu’il faut une vraie préparation avant d’en passer en usant de quelques astuces qui seront d’une grande aide.

Maîtriser la langue danoise  pour réussir l’examen de nationalité danoise

C’est une nécessité si on veut réussir  l’examen de nationalité danoise. Pour ceux qui ne sont pas originaires de ce pays, la tâche est rude. En plus, le test de langue qu’on passe est d’un niveau quasi universitaire. Le seul moyen de maîtriser cette langue est une pratique quotidienne. C’est la raison pour laquelle, les autorités danoises exigent  une durée de résidence allant jusqu’à 10 ans avant de pouvoir postuler pour la nationalité danoise.

Connaître le Danemark dans tous ses aspects

Peut-être que la maîtrise de la langue est acquise au fil du temps, mais la connaissance du Danemark exigée par les autorités n’est pas évidente même pour un autochtone. Le genre de question posé sort tout droit d’un livre pour intellectuel comme :

  • Quand est-ce que le ballet La Sylphide a été mis en scène? Par qui?
  • Quelles sont les tribus nordiques qui ont régné sur le territoire actuel du Danemark?

Le mieux pour réussir l’examen est donc de réviser comme pour tous les examens, et de passer des tests sur les simulateurs en ligne autant de fois que possible pour éviter les pièges.

Hvordan foregår det til indfødsretsprøven?

Hvordan foregår det til indfødsretsprøven?

Når du skal til din indfødsretsprøve, er der et sæt bestemte regler du skal følge under prøvetagningen. Det er godt at være opmærksom på dem og have læst dem igennem et par gange, inden du skal til prøven.

Først og fremmest, kom mindst 20 minutter før. Det er vigtigt at være i god tid, hvis der nu skulle være bump på vejen.

Når prøven går i gang, vil den tilsynsførende dele prøvesættet ud. Det skal du skrive cpr-nummer, navn og prøvenummer på. Mener du, at du har besvaret et af spørgsmålene forkert, skal dette rettes indenfor prøvetiden. Det skal være tydeligt, at du har rettet. Dvs. Du skal svare det svar du mener er forkert over.

Du må ikke medbringe ordbøger, mobiltelefon eller andet teknisk udstyr.

Du må ikke tale med de andre prøvedeltagere under prøven.

Du skal række hånden op, hvis du ønsker kontakt med tilsynsførende.

Du må ikke rejse dig eller forlade din plads uden godkendelse. Heller ikke, hvis du skal på toilettet.

Du må ikke tage opgavesættet med udenfor prøvelokalet.

Du må ikke forlade din plads, før den tilsynsførende har taget din opgave og dokumenteret modtagelsen.

Hvis du overtræder nogle af disse regler, kan du risikere at blive bortvist. Så det er vigtigt at overholde dem.

Indfodsretsprove.dk

Indfodsretsprove.dk

indfodsretsprove.dk

Indfodsretsprove.dk er en portal, der giver mulighed for at læse og studere materiale til indfødsretsprøven. Siden har sammensat et træningsprogram, der er baseret på det officielle undervisningsmateriale. På siden kan man øve sig på 2.700 prøvespørgsmål, der er taget fra den officielle studieguide. Der er ubegrænsede simuleringer af den officielle eksamen, der gør brug af den samme tidsfrist, den samme mængde spørgsmål, samt de samme optagelseskrav, som den rigtige prøve. Der er mulighed for at tage en daglig prøve via e-mail, samtidig med at der er mulighed for at lytte til lærematerialet. Man kan øve sig fra enhver smartphone eller tablet.

Derudover er der adgang til tidligere afholdte prøver tilbage fra 2009, som kan hentes i PDF-format.

Man kan gratis tage en indfødsretsprøve på www.indfodsretsprove.dk, men ønsker man at gøre brug af overnævnte træningsmuligheder, kræver det dog, at man køber sig adgang til disse.

Siden tilbyder tre forskellige pakker: basis-, standard- eller superpakken til hhv. 349 kr. for 7 dages adgang, 399 kr. for 180 dages adgang og 499 kr. for en ubegrænset adgangsperiode.

Basispakken giver adgang til læremateriale i PDF-format, lytning af materialet, vilkårlige prøver, samt prøver inddelt efter kapitler. Ønsker man dog at gøre brug af yderligere funktioner, såsom oversættelse, tidligere afholdte prøver eller f.eks. chat med andre brugere, må man købe sig adgang til superpakken.

Siden informerer yderligere om, hvornår den næste prøve finder sted, hvornår der er sidste tilmeldingsfrist, samt hvor man finder sit nærmeste testcenter. Indfødsretsprøve.dk kan kontaktes på telefon 36 98 83 78.

BEMÆRK: Indfodsretsprove.dk er ikke en officiel hjemmeside og indholdet af denne side skal ikke anvendes som alternativ til det officielle læremateriale.

Vintertermin 2017

Vintertermin 2017

3545 udlændinge valgte at tage indfødsretsprøven i november 2017. Slut december kom resultatet: 53,4% bestod.  Det er 4% flere end ved sommerterminen.

Vintereksamen indleder med spørgsmålet om navnet på kongefamiliens residens i  København: Rosenborg, Amalienborg eller Christiansborg. Det er et af de lette spørgsmål, da man på de fleste sprogskoler lærer om kongehuset ret tidligt og ofte tager på ekskursioner til Amalienborg, går rundt på pladsen og ser Livgarden og vagtskiftet. Mere end 90% svarede rigtigt på at Frederik 7. d. 5 juni 1849 underskrev Danmarks Riges Grundlov, og at der d. 21 november 2017 blev afholdt regions- og kommunevalg. 53% angav det korrekte årstal for ophør af samarbejdspolitikken under 2. Verdenskrig (1943) og halvdelen svarede rigtigt på, hvilken opgave Ombudsmanden har i det danske system (at undersøge, om der sker fejl i de offentlige myndigheders arbejde).

Foruden Dannebrog, stavnsbåndet, Skagensmalerne, Grundtvig, Poul Henningsen, Martin Luther, Anders Bournonville, gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark, Rødstrømpebevægelsen, strukturreformen af 2007, kollektiv overenskomst, landbrugsarealet, fri abort, Danmarks medlemskab i FN, Danmarks første socialdemokratiske statsminister, Danmarks første kvindelige minister, Danmarks krigsindsats i Afghanistan, EU´s danske konkurrenceminister, og kvindelandsholdet andenplads ved Europamesterskabet i 2017, blev der spurgt ind til folketinget, dets medlemmer, de forskellige partier, hvor mange gange et lovforslag skal behandles, før det kan vedtages, samt spørgsmål om hhv. kommunernes og regionernes ansvarsområde.

I følge TV2 tog 50.000 danskere også prøven efter offentliggørelsen og det viser sig, at danskernes beståelsesprocent ikke er meget højere end for dem, det virkelig gælder: 59% bestod, mens 41% havde færre end 32 rigtige svar, hvilket betyder, at man er dumpet.

Sommertermin 2017

Sommertermin 2017

Ved sommerterminen af indfødsretsprøven i juni 2017 havde 3463 mennesker meldt sig til prøven, som blev afholdt på 51 af landets sprogcentre. Her bestod 49,8% prøven, altså knap hver anden. Dette er et kraftigt fald mod de 67,5%, der bestod ved vinterterminen i december 2016.

Muhanad Marrog på 25, der har boet i Danmark, siden han var 9 år gammel, dumpede prøven 3 gange, inden han endelig bestod. Han mener, at sommerterminsprøven var rigtig svær med mange spørgsmål, som flere af hans danske venner heller ikke kunne svare på halvdelen af. Det, der stod i prøven, har han slet ikke har brugt, siden han efterfølgende er blevet dansk statsborger.

I følge Poul Neergaard, formand for De Danske Sprogcentre, var årets første prøve også sværere end tidligere: »Det er en høj dumpeprocent i forhold til prøver i al almindelighed. Rent sprogligt var prøven sværere end sidste gang, og der var også nogle af spørgsmålene, som kunne være vanskelige at forstå og besvare. Det krævede, at man kunne huske godt, og at man havde en dybdeviden omkring nogle ting.« Integrationsminister Inger Støjberg siger, at alt tyder på, at der er er for få, som har forberedt sig godt nok på prøven: » (D)et skal være svært at blive dansk statsborger, og prøven bestemt ikke var for svær.«

De knap 50%, der bestod indfødsretsprøven i sommers, er godt på vej til at få tildelt dansk statsborgerskab og få det røde pas, men de må alligevel væbne sig med tålmodighed: tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at det i gennemsnit tager mellem 14 og 16 måneder, før den endelige ansøgning er behandlet.

Indfødsret test 2018. Prøven består af 40 spørgsmål…

Indfødsret test 2018. Prøven består af 40 spørgsmål…

En indfødsretstest har altid haft til formål at sikre, at mennesker, der fik dansk statsborgerskab rent faktisk kendte til dansk kultur og historie. Gennem tiden er testen gentagne gange blevet kritiseret for at være for svær. Faktisk så svær, at ikke engang pure danske mennesker kunne bestå den. Ikke desto mindre er det stadig en del af kravet for at kunne få dansk statsborgerskab og det bliver næppe anderledes for 2018, så det ville være ganske fornuftigt, hvis du valgte at forberede dig til en indfødsret test 2018. Det øger chancerne for at bestå og sikrer dig en værdifuld plads i et rigt samfund.


Indfødsret test 2018  Registreringsvejledning

Hvis du vil tage en test for at få indfødsret i 2018, skal du tage kontakt til Udlændinge, – og integrationsministeriet. Det er dem, som enten kan afvise eller godkende din ansøgning og det er dermed dem, som skal vurdere, om du lever op til kravene for dansk indfødsret. Du kan læse langt mere om kravene på internettet og generelt finde en masse information om emnet, men er det lidt svært kan du igen rette henvendelse til Udlændinge, – og integrationsministeriet, som kan give dig svar på alle dine spørgsmål.

Men du kan allerede så småt begynde at sætte dig ind i emnet nu.


Dansk indfødsretstest 2018 er en multiple choice test, hvor du vil blive stillet forskellige spørgsmål og få forskellige svarmuligheder. Herefter skal du naturligvis helst svare rigtigt. Hvis du ikke svarer rigtigt på dem alle, er det ikke en katastrofe. Du skal nemlig blot have 32 rigtige svar for at bestå. Så hvis et par spørgsmål glipper, vil du sagtens kunne bestå alligevel. Men sørg for at læse godt op på trods af dette. Der er ingen grund til at gamble med din fremtid.

indfødsret test 2018
indfødsret test 2018

Testen består af 40 spørgsmål, hvor 35 af dem vil omhandle stof fra lærebogen læremateriale til indfødsretsprøven og de 5 af dem omhandle nutidige begivenheder.

Hvorfor indfødsretstesten er det bedste alternativ

Hvorfor indfødsretstesten er det bedste alternativ

Man kan måske sagtens argumentere for, at indfødsretstesten er svær. Man kan måske sagtens argumentere for, at den stiller spørgsmål, der ikke ligefrem er relevante og vigtige i forbindelse med det at blive dansk statsborger. Vi har tidligere haft fat i et spørgsmål om, hvornår Skånske Krig foregik. Det er sådan et spørgsmål, der kan tippe balancen fra bestået til ikke bestået, mens det næppe er det, hverken ansøgerne eller myndighederne går mest op i. Men man kan ikke bare afskrive indfødsretstesten. Hvad skulle alternativet være?

Det kan vist næppe diskuteres, at der skal være en prøve, og også gerne en svær prøve, der skal bestås, før man kan opnå det utvivlsomme privilegium, det er at blive dansk statsborger. Det skal ikke være noget, man bare kommer sovende til. Hvis man bare kom sovende til et dansk statsborgerskab, ville man se en sværm af folk, der ansøger om det af de forkerte grunde. Man skal gøre sig fortjent til det. Sådan må det være. Derfor kan det stadig virke super uretfærdigt, at man som tilflytter skal kunne redegøre for en mindre krig, Danmark engang var en del af.

Essensen af indfødsretstesten fremgår dog ikke af det enkelte spørgsmål, og det er essensen, man skal kigge på. Essensen er, at man skal arbejde hårdt og flittigt for at kunne opnå dansk statsborgerskab. Den bedste måde, man har på nuværende tidspunkt til at teste, om folk har arbejdet hårdt, er indfødsretstesten. På den måde sørger man også for, at folk studerer alle former for dansk kultur, og hvad har vi.

En hårdtarbejdende person, der ved en masse om danske samfundsforhold, og hvad Danmark er dannet af, er sådan en person, Danmark kan profitere af, og derfor er indfødsretstesten det bedste alternativ.