Tag: statsborgerskabstest

Vintertermin 2017

Vintertermin 2017

3545 udlændinge valgte at tage indfødsretsprøven i november 2017. Slut december kom resultatet: 53,4% bestod.  Det er 4% flere end ved sommerterminen.

Vintereksamen indleder med spørgsmålet om navnet på kongefamiliens residens i  København: Rosenborg, Amalienborg eller Christiansborg. Det er et af de lette spørgsmål, da man på de fleste sprogskoler lærer om kongehuset ret tidligt og ofte tager på ekskursioner til Amalienborg, går rundt på pladsen og ser Livgarden og vagtskiftet. Mere end 90% svarede rigtigt på at Frederik 7. d. 5 juni 1849 underskrev Danmarks Riges Grundlov, og at der d. 21 november 2017 blev afholdt regions- og kommunevalg. 53% angav det korrekte årstal for ophør af samarbejdspolitikken under 2. Verdenskrig (1943) og halvdelen svarede rigtigt på, hvilken opgave Ombudsmanden har i det danske system (at undersøge, om der sker fejl i de offentlige myndigheders arbejde).

Foruden Dannebrog, stavnsbåndet, Skagensmalerne, Grundtvig, Poul Henningsen, Martin Luther, Anders Bournonville, gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark, Rødstrømpebevægelsen, strukturreformen af 2007, kollektiv overenskomst, landbrugsarealet, fri abort, Danmarks medlemskab i FN, Danmarks første socialdemokratiske statsminister, Danmarks første kvindelige minister, Danmarks krigsindsats i Afghanistan, EU´s danske konkurrenceminister, og kvindelandsholdet andenplads ved Europamesterskabet i 2017, blev der spurgt ind til folketinget, dets medlemmer, de forskellige partier, hvor mange gange et lovforslag skal behandles, før det kan vedtages, samt spørgsmål om hhv. kommunernes og regionernes ansvarsområde.

I følge TV2 tog 50.000 danskere også prøven efter offentliggørelsen og det viser sig, at danskernes beståelsesprocent ikke er meget højere end for dem, det virkelig gælder: 59% bestod, mens 41% havde færre end 32 rigtige svar, hvilket betyder, at man er dumpet.

Sommertermin 2017

Sommertermin 2017

Ved sommerterminen af indfødsretsprøven i juni 2017 havde 3463 mennesker meldt sig til prøven, som blev afholdt på 51 af landets sprogcentre. Her bestod 49,8% prøven, altså knap hver anden. Dette er et kraftigt fald mod de 67,5%, der bestod ved vinterterminen i december 2016.

Muhanad Marrog på 25, der har boet i Danmark, siden han var 9 år gammel, dumpede prøven 3 gange, inden han endelig bestod. Han mener, at sommerterminsprøven var rigtig svær med mange spørgsmål, som flere af hans danske venner heller ikke kunne svare på halvdelen af. Det, der stod i prøven, har han slet ikke har brugt, siden han efterfølgende er blevet dansk statsborger.

I følge Poul Neergaard, formand for De Danske Sprogcentre, var årets første prøve også sværere end tidligere: »Det er en høj dumpeprocent i forhold til prøver i al almindelighed. Rent sprogligt var prøven sværere end sidste gang, og der var også nogle af spørgsmålene, som kunne være vanskelige at forstå og besvare. Det krævede, at man kunne huske godt, og at man havde en dybdeviden omkring nogle ting.« Integrationsminister Inger Støjberg siger, at alt tyder på, at der er er for få, som har forberedt sig godt nok på prøven: » (D)et skal være svært at blive dansk statsborger, og prøven bestemt ikke var for svær.«

De knap 50%, der bestod indfødsretsprøven i sommers, er godt på vej til at få tildelt dansk statsborgerskab og få det røde pas, men de må alligevel væbne sig med tålmodighed: tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at det i gennemsnit tager mellem 14 og 16 måneder, før den endelige ansøgning er behandlet.

Hvad man kan forvente af indfødsretstest

Hvad man kan forvente af indfødsretstest

uddannelsespakke indfoedsret testEn indfødsretstest er en uhyre vigtig test for mange mennesker. Den kan måske ligefrem give dårlig nattesøvn, hvis man ligger og tænker over, hvilke spørgsmål der måske bliver stillet. Spørger de mon til det danske herrelandshold ved VM i fodbold 1986? Spørger de mon til, hvem der sagde, at der ikke er ”blevet fejet noget ind under gulvtæppet”?

Det er selvfølgelig aldrig til at sige, hvilke spørgsmål der vil være i en given indfødsretstest, da den selvfølgelig er ny fra prøvetermin til prøvetermin. Derfor er det også vigtigt at sige, at man skal forvente alle mulige slags spørgsmål til testen. Det kan spænde fra Søren Kierkegaards litteratur til forældreorlov efter afholdt barsel. Bare som et eksempel. Og eksemplet skulle gerne illustrere, at spændvidden er virkelig stor, og derfor kan man ikke sidde med læringsmaterialet og tænke, at de nok stiller flere spørgsmål til et emne end til et andet. Man må bide i det sure æble og gøre sig det klart, at der ikke er noget, man kan springe let hen over. Og således skal det selvfølgelig også være.

Ud over de 35 spørgsmål, der bliver stillet til læringsmaterialet, stilles der også fem spørgsmål til aktuelle situationer i Danmark; noget der er sket inden for det seneste halve år op til testen. Det kan igen være alverden, der bliver spurgt til her, og igen skal man forvente en vid palet af spørgsmål. Selvom der næppe bliver spurgt til vejbelægningen i Morsø Kommune og dens mangelfuldhed. Der er trods alt en nedre grænse.

Hvorom alting er, skal man forvente, at det ene spørgsmål ingen relevans har til det næste, så man må studere hele læringsmaterialet, og man må gøre det grundigt, hvis man vil bestå en indfødsretstest.

Et spørgsmål fra en indfødsretstest

Et spørgsmål fra en indfødsretstest

Dansk pasHvad kan man så egentlig forvente fra sådan en indfødsretstest? Er det simple spørgsmål, der spørger til farven på Dannebrog eller mere avancerede spørgsmål, der forlanger lange udredninger om Danmarks position i EU?

Først og fremmest kan man sige, at spørgsmålene varierer meget. Det er selvfølgelig klart nok, når der er så meget forskelligt materiale at spørge ind til; prøven handler jo sådan set om hele Danmark.

Vi har fundet et eksempel på et spørgsmål, der lyder: ”Skånske Krig fandt sted i” og valgmulighederne 1658-1668, 1675-1679 eller 1709-1720. Umiddelbart kunne man spekulere over, hvorfor man skal kunne sætte årstal på Skånske Krig for at blive en retmæssig statsborger i Danmark. Det kan måske også virke mærkeligt. Ræsonnementet er helt sikkert, at Danmarks historie har haft en stor indvirkning på det Danmark, vi ser nu, så derfor er det nødvendigt at skue bagud for at kunne forstå fremadrettet. Det giver sådan set meget god mening. Der findes ikke særlig mange nationer i verden, der ikke har det ene eller det andet forhold til deres historie. Tag f.eks. USA og deres opgør med det at holde slaver. Det har i sandhed påvirket deres nation i dag også.

Det rigtige svar på spørgsmålet er, at Skånske Krig varede fra 1675-1679. Nogle vil måske argumentere for, at de præcise årstal er mindre vigtige, hvis man ellers kan forklare betydningen af krigen, men man må også arbejde ud fra, hvordan spørgsmålene er lavet. Når de blandt andet indbyder til, at man skal huske årstal, så må man lægge sig i selen for det.

Spørgsmålene varierer meget i indfødsretstesten, så det er af al bydende nødvendighed, at man studerer lærematerialet hårdt.