En undren omkring indfødsretstesten

En undren omkring indfødsretstesten

indfoedsret test danmarkDet kan næppe diskuteres, at der skal være en indfødsretstest, der skal bedømme, om ansøgerne om dansk statsborgerskab skal have det. Det giver al mulig mening at have en test til at vurdere, om folk er dygtige nok til at opnå det privilegie, dansk statsborgerskab er. Der er dog et spørgsmål især, der rejser sig i forbindelse med testen.

Hvor meget kan man forlange, folk ved for at blive en retsmæssig del af det danske samfund? Vi har i en tidligere artikel berørt spørgsmålet, der går på, hvornår Skånske Krig foregik. Som ved alle andre spørgsmål er der flere svarmuligheder, men svarmulighederne ligger relativt tæt på hinanden årstalsmæssigt, så det kræver faktisk, at man meget præcist kan huske, hvornår krigen foregik. Det er ikke uvæsentligt, at folk, der modtager dansk statsborgerskab, ved noget om dansk historie. Det giver al mulig mening. Men bad man danske gymnasieelever om at udpege tidspunktet for Skånske Krig, tillader jeg mig herfra at tvivle på, om de ville kunne det. Der ville helt sikkert sidde et par virkelig kloge, historieinteresserede elever, der ville kunne fortælle om årstallet og krigen detaljeret. Men højst sandsynligt ville den store majoritet næppe have hørt om krigen før. Og alligevel har det været et af 40 spørgsmål i en test, der skal vurdere, om folk kan blive en del af det danske samfund. Det er i hvert fald ikke uvæsentligt at diskutere, om spørgsmålene egentlig er de mest relevante, man kunne stille.

Selvfølgelig kan man kræve noget af folk, der ønsker at blive danske statsborgere, og selvfølgelig skal indfødsretstesten ikke være nem, men det kan vække en stille undren, når man stiller et spørgsmål, som majoriteten på danske ungdomsuddannelser næppe ville kunne svare på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.