Står du og skal op til den kommende indfødsretsprøve? Måske du allerede har været oppe før? Måske dette er din 2. eller 3. gang? I så fald er du nok i gang med diverse forberedelser til den store danske indfødsretsprøve. Men har du overvejet at sætte dig ind i den danske skoletradition og lære mere om det? For hvad ved du egentlig om den danske skoletradition? Måske noget der kunne være en fordel til den kommende indfødsretsprøve?

En ting der er værd at vide, hvis du står og skal op til den danske indfødsretsprøve, er at den danske skoletradition er helt speciel.
Danmark er nemlig anderledes end så mange andre lande, når det kommer til skole traditionen og pligten til at lærer og få undervisning.

Skole traditionen i Danmark

I Danmark er der til forskel fra så mange andre lande, pligt til undervisning. Faktisk er der i Danmark 10 års undervisningspligt. Der er dog ingen skolepligt. Dette betyder altså, at du som forældre eller værge selv har ret til at vælge hvordan dine børn skal undervises, så længe de mindst får 10 års undervisning.

Langt de fleste forældre eller værger vælger dog at sende deres børn i folkeskole, friskole eller privatskole.

Der er dog også regler for hvornår børn i Danmark skal begynde at få undervisning. Det skal de nemlig fra august i det kalenderår hvor barnet fylder seks år. Der er dog mulighed for, at forældre kan lade deres børn begynde i børnehaveklasse et år tidligere, altså i det kalenderår hvor barnet fylder fem år. Dette kræver dog, at barnet fylder fem år inden den 1. oktober og at barnet er mentalt klar til at starte tidligere. I visse tilfælde, er det også muligt at lade barnet begynde i skole et år senere.
Som hovedregel begynder barnet i børnehaveklassen i en folkeskole, friskole, privatskole eller andet – hvis der er planlagt anden undervisning til barnet.

I Danmark er det kommunen der har ansvaret for, at alle børn enten bliver indskrevet i en folkeskole, friskole, privatskole eller får undervisning et andet sted fra. Det skal dog understreget, at det skal være på sammen niveau med det der normalt ville kræves af et barn i folkeskolen.

Så står du og skal op til den kommende danske indfødsretsprøve, er det altså ekstremt vigtigt at huske på at den danske skole tradition skiller sig ud fra mange andre landes skole traditioner.

Det kan næppe diskuteres, at der skal være en indfødsretstest, der skal bedømme, om ansøgerne om dansk statsborgerskab skal have det. Det giver al mulig mening at have en test til at vurdere, om folk er dygtige nok til at opnå det privilegie, dansk statsborgerskab er. Der er dog et spørgsmål især, der rejser sig i forbindelse med testen.

Hvor meget kan man forlange, folk ved for at blive en retsmæssig del af det danske samfund? Vi har i en tidligere artikel berørt spørgsmålet, der går på, hvornår Skånske Krig foregik. Som ved alle andre spørgsmål er der flere svarmuligheder, men svarmulighederne ligger relativt tæt på hinanden årstalsmæssigt, så det kræver faktisk, at man meget præcist kan huske, hvornår krigen foregik. Det er ikke uvæsentligt, at folk, der modtager dansk statsborgerskab, ved noget om dansk historie. Det giver al mulig mening. Men bad man danske gymnasieelever om at udpege tidspunktet for Skånske Krig, tillader jeg mig herfra at tvivle på, om de ville kunne det. Der ville helt sikkert sidde et par virkelig kloge, historieinteresserede elever, der ville kunne fortælle om årstallet og krigen detaljeret. Men højst sandsynligt ville den store majoritet næppe have hørt om krigen før. Og alligevel har det været et af 40 spørgsmål i en test, der skal vurdere, om folk kan blive en del af det danske samfund. Det er i hvert fald ikke uvæsentligt at diskutere, om spørgsmålene egentlig er de mest relevante, man kunne stille.

Selvfølgelig kan man kræve noget af folk, der ønsker at blive danske statsborgere, og selvfølgelig skal indfødsretstesten ikke være nem, men det kan vække en stille undren, når man stiller et spørgsmål, som majoriteten på danske ungdomsuddannelser næppe ville kunne svare på.