Lyt til din krop og gør din indlæring op til bedre

Lyt til din krop og gør din indlæring op til bedre

Når du har en travl hverdag og samtidig læser op til den kommende indfødsretsprøve kan det være svært lige at overskue også at skulle tilpasse en sund kost, masser af søvn og motion. Det er nemmere og hurtigere at sætte en frossen lasagne eller pizza i ovnen og vente på at uret ringer, fremfor at skulle snitte kartofler og hakke løg og brune kød og lave sovs og salat til. Ingen tvivl om at vi er mange der ofte tyr til den nemme løsning. Ikke desto mindre, så er det super vigtigt at du giver dig tid til at lytte til din krop, specielt op til indfødsretsprøven

Hvorfor vi skal spise sundt og sørge for en god nats søvn er ligetil. Det er selvfølgelig fordi vi gerne vil passe på vores krop og velvære. Dette er dog endnu vigtigere hvis du har en kommende eksamen eller prøve at gå i møde – for eksempel indfødsretsprøven. En sund hverdag gør nemlig din indlæring op til prøven bedre. Dette indebærer både din hukommelse, dit humør, din koncentrationsevne og dit fokus. 

Et par tips til dette kan være at sætte nogle grundregler for dig selv, og så selvfølgelig overholde dem. Lidt ligesom et nytårsforsæt. Mange danskere har ofte et nytårsforsæt om at tabe sig eller holde op med at ryge. Problemet er, at mange falder i lige så hurtigt som de har taget beslutningen om at holde op med at ryge, eller at tabe sig. Ofte er årsagen til dette at vi benægter os selv noget, som vi er vant til at nyde i hverdagen. For eksempel en cigaret til morgenkaffen eller desserten efter aftensmaden. 

Løsningen på dette er ikke at benægte sig noget, men at tage små skridt mod målet. Dette kan for eksempel være at tage cigaretten med morgenkaffen, og så lade cigaretterne blive hjemme imens man er ude. Samtidig kan man lave en aftale med sig selv om, at man kun må spise is lørdag aften. Ofte prøver danskerne at tage for store bidder af deres mål og derfor ender det med et tilbagefald, som ofte gør tingene værre end de oprindeligt var. Dette gælder også din indlæring og hukommelse når du læser til indfødsretsprøven.

Derfor kan det ikke understreges nok, at det er super vigtigt at lytte til din krop. Hvis du prøver at læse op til indfødsretsprøven døgnet rundt kan det hurtigt give bagslag for dig og du vil glemme hvad det er du har læst, eller du læser måske det samme afsnit ti gange før du giver op. Mærk efter om du er træt eller udmattet og tag en pause. Spis et stykke chokolade, gå en tur eller se et afsnit af din yndlingsserie på Netflix. 

Prøv eventuelt at lave en plan for dig selv og din indlæring, som ikke gør dig totalt udmattet. Det er okay at tage en pause og så tage læsningen alvorligt. Din koncentration svigter dig hvis du prøver at “tage en for stor bid af lagkagen”, for at bruge et godt dansk udtryk. Hvis du ikke kan overskue at lave mad den dag, så er det OK at tage frysepizzaen ud. Aftal så med dig selv, at dette er din dovne dag og i morgen vil du lave en god aftensmad. Det behøver ikke at være gourmet som tager tre timer, men det kan være godt, enkelt og hurtigt. 

Du vil hurtigt finde, at din indlæring bliver så meget bedre hvis du ikke tvinger dig selv ni ud af ti gange til at læse op til indfødsretsprøven. Du vil måske endda nyde det frirum du har i de timer om ugen som du bruger på indfødsretsprøvens materiale.