Hvorfor indfødsretstesten er det bedste alternativ

Hvorfor indfødsretstesten er det bedste alternativ

Man kan måske sagtens argumentere for, at indfødsretstesten er svær. Man kan måske sagtens argumentere for, at den stiller spørgsmål, der ikke ligefrem er relevante og vigtige i forbindelse med det at blive dansk statsborger. Vi har tidligere haft fat i et spørgsmål om, hvornår Skånske Krig foregik. Det er sådan et spørgsmål, der kan tippe balancen fra bestået til ikke bestået, mens det næppe er det, hverken ansøgerne eller myndighederne går mest op i. Men man kan ikke bare afskrive indfødsretstesten. Hvad skulle alternativet være?

Det kan vist næppe diskuteres, at der skal være en prøve, og også gerne en svær prøve, der skal bestås, før man kan opnå det utvivlsomme privilegium, det er at blive dansk statsborger. Det skal ikke være noget, man bare kommer sovende til. Hvis man bare kom sovende til et dansk statsborgerskab, ville man se en sværm af folk, der ansøger om det af de forkerte grunde. Man skal gøre sig fortjent til det. Sådan må det være. Derfor kan det stadig virke super uretfærdigt, at man som tilflytter skal kunne redegøre for en mindre krig, Danmark engang var en del af.

Essensen af indfødsretstesten fremgår dog ikke af det enkelte spørgsmål, og det er essensen, man skal kigge på. Essensen er, at man skal arbejde hårdt og flittigt for at kunne opnå dansk statsborgerskab. Den bedste måde, man har på nuværende tidspunkt til at teste, om folk har arbejdet hårdt, er indfødsretstesten. På den måde sørger man også for, at folk studerer alle former for dansk kultur, og hvad har vi.

En hårdtarbejdende person, der ved en masse om danske samfundsforhold, og hvad Danmark er dannet af, er sådan en person, Danmark kan profitere af, og derfor er indfødsretstesten det bedste alternativ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *