Et spørgsmål fra en indfødsretstest

Et spørgsmål fra en indfødsretstest

Dansk pasHvad kan man så egentlig forvente fra sådan en indfødsretstest? Er det simple spørgsmål, der spørger til farven på Dannebrog eller mere avancerede spørgsmål, der forlanger lange udredninger om Danmarks position i EU?

Først og fremmest kan man sige, at spørgsmålene varierer meget. Det er selvfølgelig klart nok, når der er så meget forskelligt materiale at spørge ind til; prøven handler jo sådan set om hele Danmark.

Vi har fundet et eksempel på et spørgsmål, der lyder: ”Skånske Krig fandt sted i” og valgmulighederne 1658-1668, 1675-1679 eller 1709-1720. Umiddelbart kunne man spekulere over, hvorfor man skal kunne sætte årstal på Skånske Krig for at blive en retmæssig statsborger i Danmark. Det kan måske også virke mærkeligt. Ræsonnementet er helt sikkert, at Danmarks historie har haft en stor indvirkning på det Danmark, vi ser nu, så derfor er det nødvendigt at skue bagud for at kunne forstå fremadrettet. Det giver sådan set meget god mening. Der findes ikke særlig mange nationer i verden, der ikke har det ene eller det andet forhold til deres historie. Tag f.eks. USA og deres opgør med det at holde slaver. Det har i sandhed påvirket deres nation i dag også.

Det rigtige svar på spørgsmålet er, at Skånske Krig varede fra 1675-1679. Nogle vil måske argumentere for, at de præcise årstal er mindre vigtige, hvis man ellers kan forklare betydningen af krigen, men man må også arbejde ud fra, hvordan spørgsmålene er lavet. Når de blandt andet indbyder til, at man skal huske årstal, så må man lægge sig i selen for det.

Spørgsmålene varierer meget i indfødsretstesten, så det er af al bydende nødvendighed, at man studerer lærematerialet hårdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *