Blog

Et spørgsmål fra en indfødsretstest

Et spørgsmål fra en indfødsretstest

Dansk pasHvad kan man så egentlig forvente fra sådan en indfødsretstest? Er det simple spørgsmål, der spørger til farven på Dannebrog eller mere avancerede spørgsmål, der forlanger lange udredninger om Danmarks position i EU?

Først og fremmest kan man sige, at spørgsmålene varierer meget. Det er selvfølgelig klart nok, når der er så meget forskelligt materiale at spørge ind til; prøven handler jo sådan set om hele Danmark.

Vi har fundet et eksempel på et spørgsmål, der lyder: ”Skånske Krig fandt sted i” og valgmulighederne 1658-1668, 1675-1679 eller 1709-1720. Umiddelbart kunne man spekulere over, hvorfor man skal kunne sætte årstal på Skånske Krig for at blive en retmæssig statsborger i Danmark. Det kan måske også virke mærkeligt. Ræsonnementet er helt sikkert, at Danmarks historie har haft en stor indvirkning på det Danmark, vi ser nu, så derfor er det nødvendigt at skue bagud for at kunne forstå fremadrettet. Det giver sådan set meget god mening. Der findes ikke særlig mange nationer i verden, der ikke har det ene eller det andet forhold til deres historie. Tag f.eks. USA og deres opgør med det at holde slaver. Det har i sandhed påvirket deres nation i dag også.

Det rigtige svar på spørgsmålet er, at Skånske Krig varede fra 1675-1679. Nogle vil måske argumentere for, at de præcise årstal er mindre vigtige, hvis man ellers kan forklare betydningen af krigen, men man må også arbejde ud fra, hvordan spørgsmålene er lavet. Når de blandt andet indbyder til, at man skal huske årstal, så må man lægge sig i selen for det.

Spørgsmålene varierer meget i indfødsretstesten, så det er af al bydende nødvendighed, at man studerer lærematerialet hårdt.

En undren omkring indfødsretstesten

En undren omkring indfødsretstesten

indfoedsret test danmarkDet kan næppe diskuteres, at der skal være en indfødsretstest, der skal bedømme, om ansøgerne om dansk statsborgerskab skal have det. Det giver al mulig mening at have en test til at vurdere, om folk er dygtige nok til at opnå det privilegie, dansk statsborgerskab er. Der er dog et spørgsmål især, der rejser sig i forbindelse med testen.

Hvor meget kan man forlange, folk ved for at blive en retsmæssig del af det danske samfund? Vi har i en tidligere artikel berørt spørgsmålet, der går på, hvornår Skånske Krig foregik. Som ved alle andre spørgsmål er der flere svarmuligheder, men svarmulighederne ligger relativt tæt på hinanden årstalsmæssigt, så det kræver faktisk, at man meget præcist kan huske, hvornår krigen foregik. Det er ikke uvæsentligt, at folk, der modtager dansk statsborgerskab, ved noget om dansk historie. Det giver al mulig mening. Men bad man danske gymnasieelever om at udpege tidspunktet for Skånske Krig, tillader jeg mig herfra at tvivle på, om de ville kunne det. Der ville helt sikkert sidde et par virkelig kloge, historieinteresserede elever, der ville kunne fortælle om årstallet og krigen detaljeret. Men højst sandsynligt ville den store majoritet næppe have hørt om krigen før. Og alligevel har det været et af 40 spørgsmål i en test, der skal vurdere, om folk kan blive en del af det danske samfund. Det er i hvert fald ikke uvæsentligt at diskutere, om spørgsmålene egentlig er de mest relevante, man kunne stille.

Selvfølgelig kan man kræve noget af folk, der ønsker at blive danske statsborgere, og selvfølgelig skal indfødsretstesten ikke være nem, men det kan vække en stille undren, når man stiller et spørgsmål, som majoriteten på danske ungdomsuddannelser næppe ville kunne svare på.