Blog

Hvad man kan forvente af indfødsretstest

Hvad man kan forvente af indfødsretstest

uddannelsespakke indfoedsret testEn indfødsretstest er en uhyre vigtig test for mange mennesker. Den kan måske ligefrem give dårlig nattesøvn, hvis man ligger og tænker over, hvilke spørgsmål der måske bliver stillet. Spørger de mon til det danske herrelandshold ved VM i fodbold 1986? Spørger de mon til, hvem der sagde, at der ikke er ”blevet fejet noget ind under gulvtæppet”?

Det er selvfølgelig aldrig til at sige, hvilke spørgsmål der vil være i en given indfødsretstest, da den selvfølgelig er ny fra prøvetermin til prøvetermin. Derfor er det også vigtigt at sige, at man skal forvente alle mulige slags spørgsmål til testen. Det kan spænde fra Søren Kierkegaards litteratur til forældreorlov efter afholdt barsel. Bare som et eksempel. Og eksemplet skulle gerne illustrere, at spændvidden er virkelig stor, og derfor kan man ikke sidde med læringsmaterialet og tænke, at de nok stiller flere spørgsmål til et emne end til et andet. Man må bide i det sure æble og gøre sig det klart, at der ikke er noget, man kan springe let hen over. Og således skal det selvfølgelig også være.

Ud over de 35 spørgsmål, der bliver stillet til læringsmaterialet, stilles der også fem spørgsmål til aktuelle situationer i Danmark; noget der er sket inden for det seneste halve år op til testen. Det kan igen være alverden, der bliver spurgt til her, og igen skal man forvente en vid palet af spørgsmål. Selvom der næppe bliver spurgt til vejbelægningen i Morsø Kommune og dens mangelfuldhed. Der er trods alt en nedre grænse.

Hvorom alting er, skal man forvente, at det ene spørgsmål ingen relevans har til det næste, så man må studere hele læringsmaterialet, og man må gøre det grundigt, hvis man vil bestå en indfødsretstest.

Et spørgsmål fra en indfødsretstest

Et spørgsmål fra en indfødsretstest

Dansk pasHvad kan man så egentlig forvente fra sådan en indfødsretstest? Er det simple spørgsmål, der spørger til farven på Dannebrog eller mere avancerede spørgsmål, der forlanger lange udredninger om Danmarks position i EU?

Først og fremmest kan man sige, at spørgsmålene varierer meget. Det er selvfølgelig klart nok, når der er så meget forskelligt materiale at spørge ind til; prøven handler jo sådan set om hele Danmark.

Vi har fundet et eksempel på et spørgsmål, der lyder: ”Skånske Krig fandt sted i” og valgmulighederne 1658-1668, 1675-1679 eller 1709-1720. Umiddelbart kunne man spekulere over, hvorfor man skal kunne sætte årstal på Skånske Krig for at blive en retmæssig statsborger i Danmark. Det kan måske også virke mærkeligt. Ræsonnementet er helt sikkert, at Danmarks historie har haft en stor indvirkning på det Danmark, vi ser nu, så derfor er det nødvendigt at skue bagud for at kunne forstå fremadrettet. Det giver sådan set meget god mening. Der findes ikke særlig mange nationer i verden, der ikke har det ene eller det andet forhold til deres historie. Tag f.eks. USA og deres opgør med det at holde slaver. Det har i sandhed påvirket deres nation i dag også.

Det rigtige svar på spørgsmålet er, at Skånske Krig varede fra 1675-1679. Nogle vil måske argumentere for, at de præcise årstal er mindre vigtige, hvis man ellers kan forklare betydningen af krigen, men man må også arbejde ud fra, hvordan spørgsmålene er lavet. Når de blandt andet indbyder til, at man skal huske årstal, så må man lægge sig i selen for det.

Spørgsmålene varierer meget i indfødsretstesten, så det er af al bydende nødvendighed, at man studerer lærematerialet hårdt.

En undren omkring indfødsretstesten

En undren omkring indfødsretstesten

indfoedsret test danmarkDet kan næppe diskuteres, at der skal være en indfødsretstest, der skal bedømme, om ansøgerne om dansk statsborgerskab skal have det. Det giver al mulig mening at have en test til at vurdere, om folk er dygtige nok til at opnå det privilegie, dansk statsborgerskab er. Der er dog et spørgsmål især, der rejser sig i forbindelse med testen.

Hvor meget kan man forlange, folk ved for at blive en retsmæssig del af det danske samfund? Vi har i en tidligere artikel berørt spørgsmålet, der går på, hvornår Skånske Krig foregik. Som ved alle andre spørgsmål er der flere svarmuligheder, men svarmulighederne ligger relativt tæt på hinanden årstalsmæssigt, så det kræver faktisk, at man meget præcist kan huske, hvornår krigen foregik. Det er ikke uvæsentligt, at folk, der modtager dansk statsborgerskab, ved noget om dansk historie. Det giver al mulig mening. Men bad man danske gymnasieelever om at udpege tidspunktet for Skånske Krig, tillader jeg mig herfra at tvivle på, om de ville kunne det. Der ville helt sikkert sidde et par virkelig kloge, historieinteresserede elever, der ville kunne fortælle om årstallet og krigen detaljeret. Men højst sandsynligt ville den store majoritet næppe have hørt om krigen før. Og alligevel har det været et af 40 spørgsmål i en test, der skal vurdere, om folk kan blive en del af det danske samfund. Det er i hvert fald ikke uvæsentligt at diskutere, om spørgsmålene egentlig er de mest relevante, man kunne stille.

Selvfølgelig kan man kræve noget af folk, der ønsker at blive danske statsborgere, og selvfølgelig skal indfødsretstesten ikke være nem, men det kan vække en stille undren, når man stiller et spørgsmål, som majoriteten på danske ungdomsuddannelser næppe ville kunne svare på.